Derfor får du bumser som voksen

Derfor får du bumser som voksen

Bumser er noget de fleste forbinder med teenageårene, og mange af os har også haft bumser som teenager.

Men at bumser kun hører til teenagealderen, er en udbredt misforståelse.

Faktisk døjer ca. 5 procent af kvinder i 40-års alderen stadig med kroniske bumser. Mænd i samme aldersgruppe slipper lidt billigere, da det ligger omkring 1 procent.

Akne er den lægelige betegnelse for bumser. Bumser og akne er altså blot 2 forskellige ord, der dækker over den samme hudlidelse – uanset om du er kronisk plaget, eller blot får en enkelt nums i ny og næ.

Bumser hjælpes på vej af hormoner

Bumser opstår, når hudens øverste lag (epidermis) fornyer sig, og de gamle hudceller falder af. Hvis de gamle hudceller ikke bliver fjernet fra huden, men begynder at klistre sig sammen på hudens overflade, vil talgkirtlerne stoppes til. Herved begynder talgen at hobe sig op under huden, og der kan opstå bumser. Derfor er rens og eksfoliering en vigtig del af din hudplejerutine, hvis du vil bumserne til livs.

Talgkirtlerne i huden producerer en fedtet og olieagtig substans, der sørger for at din hud smørres, så den ikke tørrer ud, revner og bliver skrøbelig. De har altså en vigtig funktion.

Talgkirtlernes produktion er styret af vores hormoner. Har du et meget lavt hormonniveau i kroppen, vil talgkirtlerne næsten ikke producere talg. Af samme grund får børn ikke får bumser, før de kommer i puberteten, hvor kroppen begynder at danne hormoner.

Tip: Du kan fjerne døde hudceller ved at eksfoliere din hud med fysiske skrubbekorn, eller en såkaldt “kemisk” peeling hvor der bruges enten frugtsyre (AHA) eller saliculsyre (BHA). Skrubbekorn og AHA er bedst til at eksfoliere den yderste del af huden, hvor BHA går dybere ned. AHA frugtsyrer findes naturligt i bl.a. grape og appelsin, som er det vi også anvender i Silky Gel Peeling.

Ansigtsmaske "Silky Gel peeling" er en scrub med vitaminer

Derfor får du bumser som voksen

Der kan være flere årsager til at bumserne opstår, men når mange voksne – særligt kvinder – stadig døjer med kroniske bumser efter puberteten, skyldes det oftest hormonel ubalance. Derfor oplever mange kvinder udbrud af bumser under menstruationen.

Kom bumserne til livs

Bumser skal behandles, men vigtigst af alt, skal de også forebygges.

Rens og eksfoliér:

Det er vigtigt at du renser din hud 2 gange dagligt (morgen og aften), og eksfolierer huden 1-2 gange om ugen. Prøv evt. denne ansigtsrens, der også fjerner makeup. Til eksfoliering kan du bruge en scrub med enten fysiske skrubbekorn, salicylsyre eller frugtsyre. Gerne en blanding, alt efter hvad din hud reagerer bedst på.

Få hormonerne i balance:

Når bumserne skyldes hormonel ubalance, er den bedste måde at forebygge dem på, selvfølgelig ved at behandle din hormonbalance. Her er nogle ting du selv kan gøre:

  • Hold blodsukkeret stabilt: Når blodsukkeret farer op og ned, skal hormonerne på overarbejde for at normalisere dit blodsukker. Du holder dit blodsukker stabilt ved at spise kulhydrater, der frigives langsomt i kroppen. Fuldkornsprodukter og grøntsager (bortset fra majs) har et lavt glykæmisk indeks, og giver derfor ikke store udsving i dit blodsukkerniveau. Kartofler skal helst koges og indtages afkølede, da den stivelse de indeholder herved omdannes til resistent stivelse, der ikke belaster dit blodsukker.
  • Spis/drik hormonbalancerende kost: Rødkløver, røllike og gode fedtsyrer (omega 3 og 6), er alle gode for din hormonbalance.
  • Skær ned på komælk: Komælk indeholder nogle hormonlignende stoffer, der i større mængder kan irritere din hud.
Tip: Hampefrøene i Hemp Energy Mix er særligt rige på omega 3 og 6 fedtsyrer.

hampe te

Gør som 2.500 andre 💌

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få 20% rabat på din første ordre!

Del denne artikel: