Fedtet hud / Acne

FEDTET HUD

Fedtet hud ser næsten altid blank og skinnende ud, med tendens til bumser. Fedtet hud byder på de største vanskeligheder, mens man er teenager, da det ofte er hormonalt betinget. Lidt efter lidt aftager fedtproduktionen i huden i takt med alderen. Der er dog det gode ved denne hudtype, at den som regel holder sig lettere fri for rynker end andre hudtyper.

Det første tegn på fedtet hud er, at den meget hurtigt begynder at skinne fedtet efter afvaskning. Fedtkirtlerne laver overproduktion, og huden kan ikke optage det overflødige fedt. Når fedtet forbliver på huden, virker det som fluepapir på snavs og støv og danner et fortræffeligt grundlag for hudorme og bumser. Hyppig rensning af hudens porer kan afhjælpe dette problem, og befri porerne for det overflødige fedt.

AKNE HUD

Akne, bumser og filipenser er en meget almindelig hudlidelse forårsaget af betændelse i talgkirtler og hårsække.

Akne optræder hyppigst i pubertets årene, men hos de fleste forsvinder denne teenager akne almindeligvis i 20 års alderen, men en del har fortsat tendens til akne senere i livet.

Årsagen til aknens forekomst omkring puberteten, hænger sammen med den øgede hormonproduktion, der stimulerer talgproduktionen. Arvelige faktorer spiller også en stor rolle.

Denne hudtype kræver megen opmærksomhed. Grundig rensning af huden kan mindske sygdommens udbredelse. Huden bør vaskes med en mild sæbe hver dag, og bemærk at udtørrende sæber forværrer situationen, da huden vil kompensere udtørringen ved at øge talgproduktioen.

Ansigtscremer indeholdende A-vitamin samt betændelseshæmmende effekt, er en nødvendighed for denne hudtype