Slået op d.

Tør hud efter sommerferien – hvordan slipper du af med den?

Image-1

 

Langt de fleste af os kender til problemet med tør hud på arme og ben efter sommeren. Man har været meget udenfor, og selvom man ikke er blevet solskoldet eller forbrændt, så er huden alligevel mærket efter de mange timer ude i den – ofte meget tørre – luft.

Resten af året er både ben og arme som regel forsvarligt pakket ind når vi bevæger os udendørs. Derfor er de beskyttet mod luften, solen og den indflydelse de elementer ellers ville have på huden. Derfor oplever man problemet med den tørre hud om sommeren og derefter.
Det hverken ser eller føles lækkert med tør hud, så her er en lille guide til hvordan du slipper af med den igen.

Mange tror, at tør hud forsvinder, hvis bare man giver huden fugt nok. Det er desværre ikke rigtigt. Fugten hjælper med at pleje huden, men hvis huden er tør, så kan fugten næsten ikke trænge igennem. Derfor er man nødt til først at fjerne den tørre hud, og ofte sker det ikke på én gang, men kræver flere ‘behandlinger’.

Det kan kræve, at man gør det i flere ombæringer, men et af de bedste midler til at fjerne tør hud på kroppen er at exfoliere den. Dette gør de fleste af os f.eks. med en bodyscrub i badet, så det er fristen bare at hoppe under bruseren og skrubbe løs. Men har man først tør hud, så kan vand faktisk medvirke til at udtørre huden yderligere, derfor, så prøv at begræns tiden du bruger i badet, men skrub forsigtet huden de steder hvor den er tør, når du så er i bad.

Efter badet er det vigtigt, at du giver huden fugt, gerne lige umiddelbart efter bad da hunde er varm og mere modtagelig. Du kan enten bruge en kropsolie eller en bodylotion eller en fed creme. Prøv dig frem, og se hvad der fungerer bedst for din hud, det vigtigste er, at huden bliver gennemfugtet lige efter du har været i bad.

Tøj kan også medvirke til at gøre huden mere tør og irriteret, så sørg for at vælge tøj der er lavet af stoffer der ikke kradser og irriterer huden , da det vil gøre det endnu sværere at få bugt med den tørre hud, ligeledes kan det være en god idé at se på hvilke sengetøj du sover i om natten, da det også kan forværre den tørre hud.

Det bedste råd er at fjerne den tørre hud nænsomt, og samtidig give så meget fugtpleje som muligt.

SHOP DM