Slået op d.

Sådan holder du huden ung

Usund livsstil, rygning, solbadning og ingen eller forkerte hudplejerutiner er alt sammen noget der er med til at få huden til synes ældre end vores egentlige alder. Man skal ikke fornægte sin alder og de stadier man er på i sit liv, men begrebet om at ældes med ynde er noget vi tror på. Fordi en pæn hud giver større selvtillid, uanset hvilken alder man er nået til, og der er ingen grund til at se 10 år ældre ud end man er, når man med lette løsninger kan lade være.

dreamstime_xs_35341256
Det er altid bedre at forebygge end at skulle rette op på skaderne. Nogle af de bedste ting man kan gøre er altid at sørge for at huden er tilført masser af fugt og beskytte huden mod solen skadelige stråler, ved f.eks. at bruge solcreme eller fugtpleje der også indeholder solfaktor, og sørge for jævnligt at peele huden, så den tørre, døde hud forsvinder. Sørg også for at få din nattesøvn, da manglende søvn får dig til at se træt og ældre ud end du er.

Hvad der er en god hudplejerutine er forskellige fra person til person, men generelt er det godt at begynde dagen med at vaske de affaldsstoffer af huden som den har udskilt i løbet af natten. Det kan enten gøres med vand eller en cleanser og skintonic, og efterfølgende en creme efter din egen hudtype. Det gør også, at hvis du bruger makeup, så sidder den pænere og holder længere, end hvis den sidder oven på et lag snavs

Om aftenen er det vigtigste at få renset makeup af, og derefter få renset huden igen, og herefter en natcreme der hjælper huden med at arbejde i løbet af natten.

Ansigtsmasker skal bruges efter behov og hudtype. Det er en god idé at bruge en maske der peeler, mindst et par gange om ugen. Muddermaskerne kan bruges til at rense huden dybere end din cleanser og tonic kan gøre, og den kan også bruges et par gange om ugen.
Leder du efter en maske der decideret går ind og arbejder for at reducere fine linier, så brug en maske med Syn-ake, der på mange måder minder om Botox, dog uden nåle. Hos DM Skincare bruger vi Syn-ake i vores anti-aging maske der ikke skal smøres ind, men lægges på ansigtet til at virke.

Udover fine linier, så kan sorte rande under øjnene og puffede øjne få os til at se ældre og trætte ud. Man kan ofte reducere de sorte rande ved at få nok søvn og sørge for at drikke rigeligt med vand og tilføre området fugt (dette skal dig gøres ved at duppe øjencreme på, aldrig tvære det ud, da huden omkring øjenområdet er meget tynd og derfor lettere bliver irriteret). Har man meget sorte rande under øjnene, så kan man forsøge at dække dem eller få dem til at synes mindre. Hertil kan man f.eks. bruge vores Guld Eye Pads der lysner huden i området, og når det kommer til makeup er der masser af tricks man kan bruge. F.eks. at bruge en concealer der er lysere end den foundation og concealer man bruger i resten af ansigtet. Mange concealere er i dag beregnet til at bruge på området omkring øjnene og indeholder ingredienser der gør at lyset spejler sig og derfor får området til at synes lysere end det egentlig er, og derved skjuler de mørke rande.

Man kan rette op på mange ting med hudpleje og makeup, men den bedste basis for en ‘ung’ hud er at holde sig fra rygning og for megen sol, sørge for at få sin nattesøvn og drikke masser af vand. Gør man først det, så er det let at bygge videre på det med en god hudplejerutine, og evt. lidt makeup til skjule f.eks. de sorte rande under øjnene.