Nyhedsbrev

[contact-form-7 404 "Ikke fundet"]

Hold dig opdateret her:

Søg

Grå og trist hud

Grå Hud

Her taler vi om grå hud af den triste, grå og glød-fattige slags. En grå og træt hud skal have al den omsorg og kærlighed, som den higer efter, i form af kærlige (og konsekvente) vitamin-”indsprøjtninger”. Både indvendigt og udvendigt. Når hudens kvalitet forringes, vil den også miste noget af den lette rosa glød, der kendetegner end sund og velværet hud.

Manglende kulør i huden kan skyldes rigtig mange faktorer, lige fra fejlernæring, dårlig fordøjelse, dehydrering, for lidt søvn, stress, lavt stofskifte, aldring og forurening, og til mere alvorlige og akutte sygdomme.

Dårlig fordøjelse, mangel på søvn, stress og lavt stofskifte følges somme tider ad, da tilstandene kan påvirke hinanden negativt. Fælles for dem er også, at de kan gøre huden mere tør, skrøbelig og bleg.

Når huden ældes daler produktionen af alle de byggeklodser, der er afgørende for hudens kvalitet. Der skal arbejdes hårdere og mere målrettet, for at holde huden fugtmættet, spændstig og fyldig. Jo bedre betingelser du giver din hud, desto mere glød vil huden også få.

Du kan diktere dig selv til mindre stress og bedre søvn, så start med nogle små ting, der kan give dig mere overskud i hverdagen. Om det er i form af meditation, mere motion, eller noget helt tredje, er ikke afgørende. Selv en smule kan gøre en positiv forskel.

Uanset om du døjer med træg fordøjelse, eller ej, kan alle have gavn af et ekstra tilskud af pro- og præbiotika, der forbedrer tarmfloraen. Det kan ikke understreges nok, hvor stor betydning fordøjelsen har for hele kroppen – inklusiv din hud.

Lige så vigtig er det, at du sørger for at holde væskebalancen oppe. Det bidrager ligeledes til en god fordøjelse, og sørger for at fugte huden indefra.

B9-boosteren

B9-vitamin har mange navne, hvor folat, folsyre og folacain er de naturligt forekommende varianter af vitaminet, og folinsyre er den syntetiske form. Folinsyre er dog den mest stabile og effektive af dem alle.

B9-vitamin er nødvendigt for produktionen af røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt og sørger for at cellerne i kroppen fornyes. Nye, friske hudceller er nødvendigt for at reparere skader, modvirke aldringstegn og give huden glød. Vitaminet fungerer også som en antioxidant, der bekæmper frie radikaler.

Mangler du B9-vitamin kan din hud miste noget af den pigmentering, der giver din hud farve og glød. Bleg og grålig hud, eller pletvis tab af pigmentering, kan derfor være nogle af tegnene på, at du mangler B9-vitamin.

Skal du have nogen effekt ud af B9-vitamin, skal du også have fat i dens fætter vitamin-B12. De to arbejder nemlig tæt sammen om at sørge for, at celledelingen i din krop fungerer, da B12-vitamin er med til at aktivere B9-vitamin. B9-vitamin fungerer faktisk slet ikke uden B12-vitamin.

Sæt fut i cellefornyelsen

Døde hudceller skal fjernes fra hudoverfladen, hvis du vil have gløden frem i ansigtet. Brug eventuelt en peeling med AHA (frugt-/mælkesyre), der fjerner døde hudceller, renser i dybden og samtidig stimulerer dannelsen af nye hudceller. Glykolsyre er en af de mest effektive varianter af AHA.

Cellefornyelsen kan også hjælpes på vej med fysiske scrubs eller en god ansigtsmassage, der øger blodcirkulation

Tip: Giv huden ekstra fugt og antioxidant-beskyttelse med lidt afkølet grøn te under din ansigtscreme. Top med en let planteolie for at forsegle fugten i huden.

Vælg hudplejeprodukter, der indeholder:

AHA (alpha hydroxy acids), der er enten frugtsyre/glykolsyre eller mælkesyre, som fjerner døde hudceller og renser dybt ned i huden, hvor de samtidig stimulerer dannelsen af nye hudceller.

C-vitamin indgår i dannelsen af kollagen og elastin, modvirker skader fra frie radikaler og har en lysnende effekt på huden. Find c-vitamin på ingredienslisten under navne der indeholder “ascorb”, som fx “ascorbic acid”, “tetrahexyldecyl ascorbate” eller “3-glyceryl ascorbate”.

Beroligende og forseglende (men lette) fedtsyrer, der beskytter mod fugttab og øger hudens spændstighed og elasticitet – det kan blandt andet være fra squalane, sheasmør, jojoba-, mandel-, sesam-, hybenkerne-, havtorn-, avocado- og hampefrøolie. Ceramider gør det også godt på den front (kig efter navne der indeholder “ceramide”, “phytosphingosine” eller “sphingosine” på ingredienslisten).

  • Fugtabsorberende ingredienser, som hyaluronsyre, glycerin, urea, aminosyrer, N-cetylglucosamin eller alger og tang.

*N-acetylglucosamin, der også findes naturligt i huden, er et lille molekyle der fungerer som en byggesten til at danne hyaluronsyre, og kan samtidig lysne huden så pigmentpletter bliver mindre synlige. Den lysnende effekt kan øges ved at kombinere N-acetyl glucosamine og niacinamid, da de to ingredienser forstærker hinanden.

Produkter til grå hud:

Skriv en kommentar