9 skønhedsvaner

9 skønhedsvaner vi alle bør stoppe med nu

Bider du negle, piller i en bums eller sover du med din makeup? Vi har alle vores dårlige skønhedsvaner – men hvilke er i virkeligheden de værste?

Dette vil jeg forsøge at give mit svar på.

Stop med at køre hænderne gennem dit hår hele tiden


Efter et par timer på jobbet, og vi står og vasker hænder efter endt toiletbesøg, kigger os i spejlet og tænker: Hvad skete der med den fylde jeg havde i håret, da jeg kørte hjemmefra i morges?


Vi rusker håret igennem, og sådan kan vi gøre mange gange i løbet af en dag.

Det dårlige ved denne skønhedsvane er, at håret knækker, hovedbunden irriteres og håret kommer til at se fedtet ud.

 

Neglebidning er et no-go

For det første er det ikke særlig charmerende at bide negle, for det andet er dine negle fyldt med bakterier, og dem tillader du at komme direkte ind i din mund.

Neglebidning er dog noget mange af os har som en dårlig skønhedsvane.
Smør i stedet dine negle og neglerødder med en lækker negleolie.

 

Din makeup skal af inden sengetid

Efter en hektisk og lang dag på job, hentning af børn, handle og madlavning – så rammer dovenskaben os, når børnene er puttet, og selv rensning af huden kan virke uoverkommelig.


Lad dog endelig være med at droppe denne rensning.


Efter en lang dag med støv og snavs fra luften omkring os, så fortjener din hud at blive renset med en rensning, der indeholder gode ingredienser. På denne måde undgår du urenheder, der samler sig i porerne og omdannes til bumser.

Din hud vil takke dig!

Jeg kan anbefale dig at prøve denne rens fra DM Skincare.

 

Lad ikke dine barberblade synge på sidste vers

Vi har en tendens til at smide vores skrabere ud lidt for sent.

De får ofte lov til at blive brugt længe over “mindst holdbarhedsdatoen” – hvilket er en dårlig skønhedsvane. Og hvorfor så det?

Ved at bruge sløve barberblade risikerer vi blot at få udslæt og røde knopper, såkaldt skægpest, hvilket i sig selv ikke lyder særlig lækkert.

Sørg for at opbevar din skraber et tørt sted, dette forlænger “holdbarheden”.

En god idé er, at lade huden blive godt varmet op før den barberes. Det kan derfor være en god idé at barbere dig, når du står under den varme bruser – på denne måde mindskes risikoen for røde knopper efter barbering.

Derudover anbefales det også at barbere i hårenes groretning, hvilket også minimere risikoen for røde knopper og indgroede hår.

 

Drop tanken: Jeg venter lige et par dage med at skifte sengetøj

Dit sengetøj bør blive skiftet én gang i ugen.

Dit sengetøj gemmer på tonsvis af bakterier, selvom det ser pænt og rent ud.

Disse bakterier påvirker din hud, og især hvis du har tendens til uren hud i ansigtet, så vil dette råd gøre en forskel.

 

Idéen om at solcreme kun skal bruges om sommeren er en fejl

Det anbefales, at vi alle bruger solcreme året rundt, også om vinteren.
Dette mindsker vores risiko for hurtig ældning, pigmentering og hudkræft.

Det er en dårlig skønhedsvane, at vi kun beskytter huden mod solens stråler, når vi er på vores 14 dages all-inclusive ferie på Mallorca.

Solens stråler er også skadelige i Danmark, og solens stråler eksisterer også om vinteren.

 

Hold fingrene fra dine bumser

Selvom din bums på kinden har en gul prik i midten, og faktisk ser ud til at have bedst af at blive presset ud – så hold nallerne væk. Vi gør ofte blot ondt værre.

Bakterievæksten kan spredes og dermed kan der opstå nye bumser, derudover kan du også risikere, at der kommer indvendige bumser – og disse er en del sværere at komme til livs.

Opsøg i stedet en uddannet kosmetolog, de er ofte villige til at gøre kål på bumserne med deres fantastiske teknikker.

 

Den daglige hårvask skal stoppes

Det kan være en kold tyrker at skulle droppe den daglige hårvask, og i stedet måske kun vaske hår et par gange i ugen.

Den daglige hårvask stimulerer talgproduktionen i hårbunden og dit hår bliver dermed mere fedtet af at blive vasket dagligt, og på denne måde skabes den “onde cirkel”.

Dit hår virker fedtet og du føler dig derfor nødsaget til at vaske det igen – men forsøg dig i stedet med en god tørshampoo indtil talgproduktionen er kommet i balance.

Det er nemmere sagt end gjort at skulle droppe vores dårlige skønhedsvaner.

Det kræver både tid og viljestyrke, men vores hud og krop vil takke os.

 

 

Gør som 2.500 andre 💌

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få 20% rabat på din første ordre!

I vores nyhedsbrev får du ærligt indhold om skønhed, hudpleje, detox, kost og velvære.
Du vil samtidig være blandt de første til at modtage eksklusive tilbud på produkter og behandlinger.

Skriv dit navn og din email-adresse i felterne herunder og klik på “TILMELD”.

/ ( dd / mm )
Jeg interesserer mig for:

Del denne artikel: