Nyhedsbrev

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Hold dig opdateret her:

Søg

Dårlige skønhedsvaner

8 skønhedsvaner vi alle bør stoppe med nu

Bider du negle, piller i en bums eller sover du med din makeup? Vi har alle hver især vores dårlige skønhedsvaner – men hvilke er i virkeligheden de værste?

Dette vil jeg forsøge at give mit svar på.

1: Stop med at køre hænderne gennem dit hår hele tiden

Efter et par timer på jobbet, og vi står og vasker hænder efter endt toiletbesøg, kigger os i spejlet og tænker: Hvad skete der med den fylde jeg havde i håret, da jeg kørte hjemmefra i morges?

Vi rusker håret igennem, og sådan kan vi gøre mange gange i løbet af en dag.

Det dårlige ved denne skønhedsvane er, at håret knækker, hovedbunden irriteres og håret kommer til at se fedtet ud.

2: Neglebidning er et no-go

For det første er det ikke særlig charmerende at bide negle, for det andet er dine negle fyldt med bakterier, og dem tillader du at komme direkte ind i din mund.

Neglebidning er dog noget mange af os har som en dårlig skønhedsvane.
Smør i stedet dine negle og neglerødder med en lækker negleolie.

3: Din makeup skal af inden sengetid

Efter en hektisk og lang dag på job, hentning af børn, handle ind og madlavning – så rammer dovenskaben os, når børnene er puttet, og selv rensning af huden kan virke uoverkommelig. Lad endelig være med at droppe denne rensning.

Efter en lang dag med støv og snavs fra luften omkring os, har huden godt af at blive renset og næret, inden du går i seng. På denne måde undgår du urenheder, der samler sig i porerne og omdannes til bumser.

4: Lad ikke dine barberblade synge på sidste vers

Vi har en tendens til at smide vores skrabere ud lidt for sent.

De får ofte lov til at blive brugt længe over “mindst holdbarhedsdatoen” – hvilket er en dårlig skønhedsvane. Og hvorfor så det? Ved at bruge sløve barberblade risikerer vi blot at få udslæt og røde knopper, såkaldt skægpest, hvilket i sig selv ikke lyder særlig lækkert. Sørg for at opbevare din skraber et tørt sted – det forlænger “holdbarheden”.

Det er en god idé at lade huden blive godt varmet op, før den barberes. Det kan derfor være en god idé at barbere dig, når du står under den varme bruser – på denne måde mindskes risikoen for røde knopper efter barbering.

Derudover anbefales det også at barbere i hårenes groretning, hvilket også minimere risikoen for røde knopper og indgroede hår.

5: Drop tanken: Jeg venter lige et par dage med at skifte sengetøj

Dit sengetøj bør blive skiftet én gang i ugen. Dit sengetøj gemmer nemlg på tunsindvis af bakterier, selvom det ser pænt og rent ud. Disse bakterier påvirker din hud – særligt, hvis du har tendens til uren hud i ansigtet, så vil dette råd gøre en forskel.

6: Solcreme er ikke kun forbeholdt sommeren

Det anbefales, at vi alle bruger solcreme året rundt, også om vinteren.
Det mindsker både dannelsen af rykner, pigmentpletter og vigtigst af alt: hudkræft.

Det er en dårlig skønhedsvane, at vi kun beskytter huden mod solens stråler, når vi er på vores 14 dages all-inclusive ferie på Mallorca. Solens stråler er også skadelige i Danmark, og solens stråler eksisterer også om vinteren.

7: Pil nallerne fra bumserne

Selvom din bums på kinden har en gul prik i midten, og faktisk ser ud til at have bedst af at blive presset ud – så hold nallerne væk. Vi gør ofte blot ondt værre. Bakterievæksten kan spredes og dermed kan der opstå nye bumser, derudover kan du også risikere, at der kommer indvendige bumser – og disse er en del sværere at komme til livs.

8: Hold igen med tørshampooen

Mange har hørt, at det ikke er gået for håret at vaske det hver dag, og tyr derfor som alternativ til en tørshampoo, for at mindske det fedtede look. Men tørshampooer indeholder ofte store mængder silikone, som lægger sig i hårbunden. Får du ikke vasket silikone og fedtstoffer ud, risikerer du at det lægger sig som “kager” i hovedbunden, der tilstopper porerne og hæmmer din hårvækst.

Skriv en kommentar