gode råd til vinter hudpleje

8 gode råd til en smuk vinterhud

Er din hud også ekstra udsat på denne årstid?

Vores hud bliver ofte påvirket af vind og vejr – jeg vil derfor give dig 8 gode råd til, hvordan du kan bevare den smukke og sunde glød hele vinteren.

Det siges at skønhed kommer indefra, men lad os lige blive enige om, at gode hudplejerutiner og en god mascara ofte kan gøre underværker, især på de grå og kolde dage. Vores hud bliver særligt udfordret af temperaturskifte og blæst, og derfor har vores hud netop brug for ekstra opmærksomhed på denne årstid.

Jeg hedder Karina og det er mig som står bag DM Skincare. Jeg har mange års erfaring med hudpleje – erfaring som jeg gerne vil dele ud af.

Jeg vil nu forsøge at guide dig gennem de kolde måneder så din hud får den opmærksomhed, som den har brug for.

 

1. Drop produkter med vand i

Det lyder banalt, men disse produkter er en fugtrøver, og går du ud i kulden med produktet på huden, risikerer du at det fryser og i værste fald kan det give dig karsprængninger.

 

2. Undgå lange varme bade

Øv! Det er ellers lige hvad vi trænger til på en kold vinterdag, men dette gavner ikke din hud. Varme er endnu en fugtrøver.
Lunkent vand er bedst for huden – men hvis du alligevel fristes af det varme vand, så minimér tiden under bruseren.

 

3. Mere fugt – tak

Din hud har brug for ekstra fugt, for at bevare balancen vinteren over.
Det er derfor vigtigt at bruge en god og fugtbevarende creme både til ansigt og hud.
Du kan med fordel bruge vores 24 hours creme til ansigtet, som indeholder ingredienser, der stimulerer hudens evne til at binde fugten. Du finder cremen her.

Lad os ikke glemme huden på kroppen – den har brug for præcis samme behandling, som ansigtet. Her kan jeg anbefale vores Bodybutter, som efterlader huden med den helt rette fugtighedsbalance. Du finder cremen her.

Du bør i samme omgang tilføre ekstra olie til dine hudplejerutiner.
Dette kan du gøre i form af et par dråber ren olie til både din daglige ansigtscreme og kropscreme. Her vil jeg anbefale dig at prøve krokodilleolie fra Cetina Skincare. Denne olie er kendt for sit indhold af omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyrer – hvilket bidrager til at genopbygge skadet hud og bevare fugten. Olien finder du her.

Er du blevet nysgerrig på at læse mere om krokodilleolie, så gå på opdagelse her.

4. Eksfolier huden 2 gange i ugen

Det er måske ikke det, du har lyst til, når kroppen har frosset en hel dag – men det er alfa omega. Din hud skal gøres klar til at smaske en masse ny fugt i sig, så er den nødt til at komme af med alle de døde hudceller, så der igen er plads til at fugten kan trænge optimalt ind i huden. Det er dog vigtigt at du ikke bare bruger den samme grove peeling, som du gjorde i sommers. Din hud er ekstra følsom på denne årstid og derfor skal din peeling også passe til årstiden. Om vinteren skal den være mildere og knap så grov.

Du kan finde en mild peeling til både krop og ansigt her.

Det er vigtigt, at du fugter huden godt efter sådan en omgang peeling.

 

5. Drop sæben

Sæbe kan virke udtørrende for din hud. Brug derfor i stedet en cremevask til kroppen og en rensemælk eller ansigtsgel til rens af ansigtet.

 

6. Fiskeolie

Er du ikke allerede fan af fiskeolie, så er det en perfekt årstid at blive det på.

Faktum er, at fiskeolie er rig på omega 3, og det er lige sagen for vores hud.

Omega 3 er med til at danne nye hudceller samtidig med at den beskytter vores hud.

Der er 3 oplagte muligheder for at få dækket kroppens behov for omega 3 – spis masser af fisk, køb fiskeolie i kapsel/tabletform eller som olie.

 

7. Læberne bliver ofte glemt

Vi har en tendens til at glemme vores læber i farten.
Læberne er faktisk den del på kroppen, der har sværest ved at holde på fugten.
Vi tror at vores læber bliver rigeligt fugtet med vores tunge – dette gør dog kun situationen værre. Brug i stedet en god og fugtgivende læbepomade/balm.
Du bør også eksfolierer dine læber 2 gange i ugen. Dette kan med fordel gøres med en blød tandbørste, hvor du kan gnubbe læberne fri for døde hudceller. Du kan også med fordel blande honning og sukker – skrubbe læberne blidt med en finger, vaske af og afslutningsvis bruge en fugtgivende læbepomade/balm.

 

8. Op med vinduerne

For at bevare den rette fugtbalance i hjemmet, er det vigtigt at det ikke bliver for tørt i dit indeklima. Sørg derfor for at lufte godt ud – hver dag.

 

Vi er allesammen forskellige og det samme er vores hud. Hvad der virker for nogle, virker måske ikke for andre og sådan vil det altid være med hudpleje. Hos DM Skincare har vi en holistisk tilgang til hudpleje – og vi har både erfaring og “know how”.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med din hud. Du kan også tage vores hudtype test for at finde ud af, hvad din hudtype er.

Psst...

I vore nyhedsbrev får du ærlige snakke om skønhed, hudpleje, detox, kost og velvære.
Du vil samtidig være blandt de første til at modtage eksklusive tilbud på  produkter og behandlinger.

 

Skriv dit navn og din email-adresse i felterne herunder og klik på “TILMELD”.

Del denne artikel: