Hvad er detox

Hvad er detox?

Hvad er detox?

Og virker det overhovedet?

 

De er over det hele – og de er voldsomt populære. Hvad enten det er i form af juicekure, faste, tarmskylninger eller noget helt fjerde.

Direkte oversat betyder detox “afgiftning”, og bruges som regel i forbindelse med udrensningskure, der skal fjerne affaldsstoffer/toksiner fra kroppen.

De nok mest udbredte detoxkure, der menes at kunne rense kroppen for affaldsstoffer kroppen, er blandt andet:

  • Juicekur
  • Detoxdiæt
  • Faste
  • Detox te
  • Vandkur
  • Tarmskylning

Der er skrevet mange (både mere og mindre) videnskabelige artikler om detoxkure, hvor nogle er faste tilhængere og andre forholder sig mere skeptiske.

Derfor synes vi det er på tide, at tage et nærmere kig på detox begrebet, og forhåbentlig klæde dig bedre på til selv at afgøre, hvad du mener.

Hvad siger tilhængerne af detox?

Fortalerne for detox mener, at usund kost, alkohol og visse tilsætningsstoffer fra fødevarer ikke kan udskilles af kroppen på egen hånd, og derfor ophober sig i kroppen som det vi kalder “affaldsstoffer”. Det er derfor nødvendigt at ty til en detoxkur, for at udrense kroppen for disse affaldsstoffer.

Der findes dog ingen videnskabelige beviser for, at det skulle være tilfældet.

Og dog…

Affaldsstoffer kan nemlig dække over så mange forskellige ting, at det kan blive meningsløst at tale om – i hvert fald i detox-sammenhæng. I et studie udført af en flok videnskabsmænd, spurgte man flere producenter af forskellige detox-produkter, hvad begreberne “affaldsstoffer” og “detox” dækker over. Det kunne ingen af producenterne imidlertid svare på, hvilket jo gør det umuligt, at måle effekten af produkterne.

Affaldsstofferne findes…

Hvis vi vil tale om affaldsstoffer, er vi derfor nødt til at være lidt mere præcise, så vi er enige om, hvad det egentlig er vi taler om.

For ja, der findes skam skadelige stoffer. Både i vores miljø og i vores kroppe.

For at præcisere det lidt mere, kan vi dele affaldsstofferne op i 2 kategorier:

1: Affaldsstoffer, der skabes naturligt i kroppen.

Frie radikaler

Når vi omsætter energi fra ilt og fødevarer, danner kroppen selv nogle skadelige stoffer. Et af disse stoffer – eller i det her tilfælde, molekyler – er “frie radikaler”. Da frie radikaler er ustabile, vil de forsøge at blive stabile ved at binde sig til raske celler i kroppen. Når de gør det, ødelægger de samtidig de raske celler.

“Affald” fra vores kost

Derudover er der de restprodukter fra vores kost, som kroppen ikke skal bruge, og derfor sorterer fra ved hjælp af leveren og nyrerne. Det kan fx være overskud af vandopløselige vitaminer.

2: Affaldsstoffer fra forurening.

Tungmetaller

Dertil findes der også skadelige stoffer i nogle fødevarer, heriblandt grøntsager dyrket i forurenet jord og rovfisk, der kan indeholde tungmetaller. Derudover findes tungmetaller også i fra bl.a. cigaretrøg og nogle typer af medicin.

Frie radikaler

Frie radikaler dannes både helt naturligt i vores krop, når vi omsætter energi – det er uundgåeligt – men derudover kan cigaretrøg, solstråler, forurenet luft, alkohol og usund kost (mad der er rig på bl.a. glukose, konserveringsmidler, genopvarmede olier/fedtsyrer (friture) eller rødt kød), også danne de frie radikaler i kroppen, der nedbryder vores celler.

Det ved vi…

Vi ved gennem forskning, at nogle skadelige stoffer kan ophobe sig i vores fedtvæv. Den eneste beviste måde, at sænke niveauet af de skadelige stoffer er at tabe sig, hvis man vejer for meget, og ved at leve sundere, så færre af dem ophober sig i kroppen.

Hvis du lever sundt, giver du samtidig din lever og dine nyrer de bedste betingelser for selv at rense kroppen for skadelige stoffer, som fx tungmetaller. Tungmetaller, som kviksølv og bly, findes i bl.a. cigaretrøg, medicin, nogle typer fisk og grøntsager dyrket i forurenet jord.

Du skal på afvænning

Hvis vi et øjeblik ser bort fra hele snakken om affaldsstoffer, og i stedet vender fokus på den energi du indtager. Altså den mad du spiser. Kroppen (og din hjerne), kan udvikle en form for afhængighed for mange både sunde og usunde vaner – heriblandt sukker, rygning, kaffe og medicin.

Går du på en “afvænnings-/detox kur”, hvor du helt undlader disse ting, vil du sikkert opleve at få det bedre, og måske endda have “renset” dig for trangen til de usunde vaner. På samme måde, som hvis du normalt lever af burgere og cola, vil du med garanti også få det bedre, efter et par dage på broccoli og vand. Men det har intet med affaldsstoffer at gøre.

Det kan være sådan en “afvænnings-kur”, som mange der har gennemgået et detox forløb, har oplevet effekten af. Simpelthen fordi, vi boycutter usunde vaner eller erstatter dem med sundere alternativer. Og dét er uden tvivl godt for både kroppen, fordøjelsen, hud, hår, negle, energiniveau og humør.

Den sunde detox

Der sagtens være mange sunde fordele ved nogle af de detox produkter der findes på markedet.

Detox te, der normalt kun består af teblade, urter og/eller frugtstykker, kan give dig mange gode og nærende vitaminer og mineraler. Ligesom frugt- og grøntsagsjuicer også kan også bidrage med et tiltrængt boost på den konto. Grønne teer og urteteer (uden sukker), kan også hjælpe til at hydrere kroppen.

Du kan sagtens bruge den type detox produkter, som erstatning for de vaner du gerne vil slippe af med, eller blot som et supplement til din kost.

Har du hang til fx kage, slik, burgere, cigaretter eller alkohol, så vil jeg absolut også anbefale dig, at skifte det ud med nogle af de nærende detox-produkter der findes. Men en decideret “udrensningskur”, hvor du udelukkende lever af juice, te, slankepulver eller decideret faster, er på ingen måde sundt og fjerner ikke skadelige stoffer fra i din krop.

Gør som 2.500 andre 💌

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få 20% rabat på din første ordre!

I vores nyhedsbrev får du ærligt indhold om skønhed, hudpleje, detox, kost og velvære.
Du vil samtidig være blandt de første til at modtage eksklusive tilbud på produkter og behandlinger.

Skriv dit navn og din email-adresse i felterne herunder og klik på “TILMELD”.

/ ( dd / mm )
Jeg interesserer mig for:

Del denne artikel: