Nyhedsbrev

[contact-form-7 404 "Not Found"]

Hold dig opdateret her:

Søg

DM Skincare

  /  Hudtyper   /  Akne   /  Derfor får du bumser som voksen
Derfor får du bumser som voksen

Derfor får du bumser som voksen

Bumser er noget de fleste forbinder med teenageårene, og mange af os har også haft bumser som teenager. Men at bumser kun hører til teenagealderen, er en udbredt misforståelse. Faktisk døjer ca. 5 procent af kvinder i 40-års alderen stadig med kroniske bumser. Mænd i samme aldersgruppe slipper lidt billigere, da det ligger omkring 1 procent.

Akne er den lægelige betegnelse for bumser. Bumser og akne er altså blot 2 forskellige ord, der dækker over den samme hudlidelse – uanset om du er kronisk plaget, eller blot får en enkelt bums i ny og næ.

Bumser opstår, når hudens øverste lag (epidermis) fornyer sig, og de gamle hudceller falder af. Hvis de gamle hudceller ikke bliver fjernet fra huden, men begynder at klistre sig sammen på hudens overflade, vil talgkirtlerne blive stoppet til. Derfor begynder talgen at hobe sig op under huden, så der kan opstå bumser – og derfor er rens/eksfoliering en vigtig del af din hudplejerutine, hvis du vil bumserne til livs. Og med det, mener jeg ikke, at jo mere du renser eller eksfolierer, des større chance har du for at slippe for bumserne(!). Stripper huden totalt for dens naturlige olie (talg), vil huden blot begynde at producere endnu mere olie, i et forsøg på at kompensere for den olie du har fjernet.

Talgkirtlerne i huden producerer en fedtet og olieagtig substans, der sørger for at din hud smørres, så den ikke tørrer ud, revner og bliver skrøbelig. De har altså en vigtig funktion.

Fjern altid dagens makeup og snavs om aftenen, inden du går i seng. Om morgenen kan du nøjes med en mild rens eller en helt almindelig vaskeklud, der både for sat gang i blodcirkulationen og fjerner de døde hudceller. Men hvordan din renserutine helt nøjagtigt ser ud, vil altid være et spørgsmål præferencer og hvad der passer bedst til din hud.

Bumser påvirkes af vores hormoner

Talgkirtlernes produktion er styret af vores hormoner. Har du et meget lavt hormonniveau i kroppen, vil talgkirtlerne næsten ikke producere talg. Af samme grund får børn ikke får bumser, før de kommer i puberteten, hvor kroppen begynder at danne hormoner.

Alle kan få en enkelt bums i ny og næ, uanset hvor gamle vi er. Men når mange vokse – særligt kvinder – oplever kroniske bumser som voksne, skyldes det ofte en hormonel ubalance.

Derfor er den mest effektive måde at slippe af med bumserne, at gøre noget ved de faktorer, der har indflydelse på vores hormonbalance.

Det kan du gøre:

Hold dit blodsukker stabilt

Når blodsukkeret farer op og ned, skal hormonerne på overarbejde for at normalisere dit blodsukker. Du holder dit blodsukker stabilt ved at spise kulhydrater, der frigives langsomt i kroppen. Fuldkornsprodukter og grøntsager (bortset fra majs) har et lavt glykæmisk indeks, og giver derfor ikke store udsving i dit blodsukkerniveau. Kartofler skal helst koges og indtages afkølede, da den stivelse de indeholder herved omdannes til resistent stivelse, der ikke belaster dit blodsukker.

Skær ned på mælken

Komælk indeholder nogle hormonlignende stoffer, der i større mængder kan irritere din hud. Drikker du normalt meget mælk (mere end en liter om dagen), kan du enten prøve at skære ned på mælken, eller helt undvære.

Hormonbalancerende kost

Rødkløver, røllike og gode fedtsyrer (omega 3 og 6), er nogle af de fødevarer, der kan være med til at balancere din hormonbalance.

Produkter til akne-ramt hud:

Skriv en kommentar

X