Nyhedsbrev

[contact-form-7 404 "Not Found"]

Hold dig opdateret her:

Søg

De bedste kosttilskud til din hud

De bedste kosttilskud til din hud

Cremer, sera og olier kan gøre en mærkbar og synlig forskel på din hud – selvom vi primært taler om symptombehandling. For hvis du virkelig ønsker at komme dine hudbekymringer til livs, er næste skridt at tage et kig på din kost. Både i forhold til alt det, der gør godt – og det, der gør mindre godt.

Kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost. Ligesom de heller ikke kan opveje konsekvenserne af en dårlig kost. Men når vi taler om kosttilskud, der virkelig kan gøre en positiv forskel for huden, er der alligevel nogle der er værd at tage i betragtning.

Til dig, der foretrækker at få de nærende stoffer udelukkende igennem din kost, har jeg listet diverse fødevarekilder.

Omega-3

Du ved med sikkerhed allerede, at essentielle fedtsyrer er rasende sunde for dig. Og at “omega-3” er noget du skal have nok af. Både for hjertets, synets, hjernens og udviklingens skyld.

Fedtsyrer er også en del af det brændstof, som din hud lever af. De er ansvarlige for hudens smidighed og spændstighed, ligesom de smører huden indefra og styrker hudens beskyttende barriere. Det giver samtidig inflammationer dårligere vilkår at leve i.

Men mange hudbekymringer kan også kædes sammen med, at du får for få essentielle fedtsyrer igennem kosten. Det gælder både tør, stram og slap hud og inflammationstilstande, der blandt andet kan udslag i rødme eller kløe.

Da vi sjældent er i mangel på omega-6 fedtsyrer, anbefaler jeg at købe en fiskeolie, der kun indeholder omega-3 fedtsyrer. Her skal du holde øje med mængden at EPA og DHA, hvor den anbefalede mængde ligger på ca. 250 mg. af hver om dagen.

Fødevarer med omega-3 fedtsyrer: Hampefrø, hørfrø, chiafrø, mandler, valnødder, solsikkekerner, sesamfrø, laks, ørred, makrel, hellefisk, tun, fladfisk, torsk, kæmpenatlysolie, spinat og butternut squash.

C-vitamin

Som antioxidant beskytter C-vitamin imod frie radikaler, der skader huden ved at ødelægge det bindevæv og de kollagener, der holder din hud sammen.

C-vitamin indgår også i dannelsen af kollagen og elastin, der er nødvendige for at bevare hudens styrke og fylde. Et studie har samtidig vist, at vitamin-C kan reducere hudskader fra solstråler, mindske rynker, tørhed, pigmenteringer, have en helende effekt (da det styrker cellefornyelsen) og dæmpe de inflammationer, der giver urenheder i huden.

Fødevarer med C-vitamin: Havtorn, hyben, koriander, persille, chilifrugt, peberfrugt, peberrod, solbær, citrusfrugter, papaya, ananas, banan, guava, rosenkål, rødkål, grønkål og rosenkål.

Probiotika

Probiotika er navnet på de gode bakterier, der lever i tyktarmen. Mange af disse bakterier er mælkesyrebakterier. Når de “fodres” med kostfibre, starter det en fermenteringsproces, der danner mælkesyre. Deraf navnet mælkesyrebakterier.

Der findes mange forskellige mærker, der laver kosttilskud med probiotiske bakterier, heriblandt Vita Biosa og Udo’s Choice.

Probiotika findes i: Kombucha (fermenteret te), saurkraut, miso (fermenteret sojabønnepasta), kimchi (fermenterede grøntsager), tempeh (fermenterede sojabønner), yoghurt, kefir, A38, kærnemælk, ymer, creme fraiche og andre syrnede mælkeprodukter.

Værd at nævne:

Med probiotika på listen, kræver det også lige en kort præsentation af præbiotika:

Præbiotika er nemlig det brændstof, som probiotiske bakterier lever af. Præbiotika er en form for ufordøjelige kulhydrater, og formår netop at virke som føde for de probiotiske bakterier, da de formår at komme helt ned tyktarmen (hvor probiotika lever), uden at blive nedbrudt af enzymerne i tyndtarmen.

Præbiotika findes i: Cikorierødder, jordskokker, løg, porrer, asparges, bananer, forårsløg, hvidløg, havregryn, rugbrød, bælgfrugter (ærter, bønner, linser og jordnødder) og kogte afkølede kartofler, ris og pasta.

Skriv en kommentar

X