Nyhedsbrev

[contact-form-7 404 "Not Found"]

Hold dig opdateret her:

Søg

Spinatpandekager med laks

Antioxidanter

Antioxidanter er et af de mest effektive redskaber til at beskytte huden – og resten af kroppen – mod celleskader forårsaget af frie radikaler. Frie radikaler dannes blandt andet af UV-stråler, rygning, luftforurening, stress og dårlig kost.

Frie radikaler er ustabile molekyler, som forsøger at blive stabile ved at binde sig til raske celler i kroppen og oxidere. Når de oxiderer ødelægger de samtidig de celler de har bundet sig til – celler der ellers skulle have sørget for, at din krop fungerer optimalt, og at dine hudceller fornyes. Frie radikaler kan med andre ord, få din krop (og din hud) til at ældes hurtigere.

Beskytter mod celleskader

Oxidering – eller iltning –  er også det, der får fødevarer til at miste smag, og med tiden, gå i forrådnelse. Æbler bliver brune og kød bliver brunt og harskt. Og det er netop beskyttelsen mod ilt, der gør dåsemad holdbart i op til flere år. Råvarer, der indeholder naturlige antioxidanter, kan delvist beskytte sig selv mod iltens nedbrydende effekt, ved at forhindre ilten i at oxidere i råvaren. Naturligvis ikke for evigt  – men i længere tid, end hvis antioxidanterne ikke var til stede. På samme måde har antioxidanter en “konserverende” effekt på vores krop, hvor de modvirker frie radikaler i at ødelægge cellerne i kroppen.

Antioxidanter i hudpleje

Antioxidanter er én af de aktive ingredienser, som alle – uanset hudtype – har gavn af:

  • Antioxidanter forebygger rynker, ved at modvirke celleskader – heriblandt skader på det kollagen, der sørger for at holde huden fyldig og spændstig.
  • Nogle antioxidante råvarer – heriblandt kamille og grøn te – menes at have en beroligende effekt på huden, der især kan være gavnligt for dig med tendens til rødme eller inflammationer.
  • C-vitamin er en antioxidant, der ikke kun gavner huden ved at beskytte mod celleskader. Det indgår også i kollagensyntesen, hvor de bidrager til at holde produktionen af kollagenet i huden ved lige.
  • Fiberen ‘beta-glucan’, der både findes i hudplejeprodukter og noget så klassisk som havregryn, menes både at have antioxidante, helende og beroligende egenskaber på huden.

Antioxidanter findes både i deres rene form – som fx E-vitamin – og i selskab med resten af den råvare, som naturen leverer dem i – fx havtorn eller avocadoolie, der også bidrager med andre nærende stoffer.

Antioxidanter i kosten

Antioxidanter beskytter både inde- og udefra. Citrusfrugter, grøntsager, mandler, laks, matcha/grøn te og mørk chokolade, er blot nogle af de mange lækre kilder til antioxidanter igennem kosten.

Hudkærlig Kost smoothie bowl

Smoothie bowl med antioxidanter fra banan, avocado, havtorn, jordbær, kiwi, mørk chokolade, chiafrø og hampefrø.

Opskrift udviklet af: Christina Holm Svarer.

Hudkærlig Kost snackkugler

Snackkugler med antioxidanter fra mandler, hørfrø, spirulina, dadler, kokosolie, kakao og frysetørret hindbær.

Opskrift & foto af: Tina Sprogø.

Spinatpandekager med laks

Spinatpandekager m. laks, der indeholder caratenoidet “astaxanthin”, som har antioxidante egenskaber.

Opskrift & foto af: Tina Sprogø.

Tip: Lycopen er en kraftig antioxidant, der findes i tomater, rød peberfrugt, rød grapefrugt, vandmelon, blodappelsiner, guava, papaya og abrikoser. Tomater skal opvarmes for at aktivere lycopenet.

Skriv en kommentar

X